Kapitel 2: Litteratursøgning

Da jeg besluttede mig for at skrive et speciale om behandling af senskader hos mænd efter seksuelle overgreb i barndommen, var det min hensigt at foretage en kritisk gennemgang af randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) af behandlingsprogrammer udviklet til behandling af mænd med senskader. Desværre findes der ingen.

“To many in the helping professions, the news about sexual abuse seems to darken one’s very vision of human nature and human possibility. The full realization that child sexual victimization is as common and as noxious as current research suggests would necessitate costly efforts to protect children from sexual assault.” (Olafson, Corwin, & Summit, 1993, p. 19)

En gennemgang i november 2012 af litteraturen i PsycINFO, PubMed og Google Scholar for RCT undersøgelser gav ikke noget resultat. Jeg anvendte følgende søgeord: randomized trial, childhood, sexual abuse, male survivors, treatment. Jeg implementerede derfor en sneboldsstrategi, hvor jeg ved en gennemgang af meta-analyser, oversigtsartikler og in-press-artikler ville opspore RCT-undersøgelser, der ikke fremkom af min databasesøgninger. Jeg gennemgik en meta-analyse af behandling af voksne (Taylor & Harvey, 2010) og fordi ovennævnte gennemgange havde været resultatsløse, inkluderede jeg også review artikler (Cloitre, 2009; Cloitre et al., 2011; Dhaliwal et al., 1996; Holmes & Slap, 1998; Romano & De Luca, 2001) og en meta-analyse om behandling af børn og unge (Trask, Walsh, & DiLillo, 2011). Igen fandt jeg ingen RCT-undersøgelser. Jeg konkluderer derfor, at der ikke findes et behandlingsprogram til behandling af senskader hos mænd efter seksuelle overgreb i barndommen, der er blevet undersøgt i en RCT-undersøgelse og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Som omtalt i indledningen findes der behandlingsprogrammer udviklet til kvinder. Men da behandlingsprogrammer til kvinder ikke inkluderer komponenter til de symptomer, der er specifikke for mænd, satte jeg mig i stedet for at skrive et speciale om, hvordan man kan supplerer eksisterende programmer for kvinder med komponenter til mænd. For at finde behandlingsprogrammer for kvinder foretog jeg en søgning på PsycINFO, PubMed og Google Scholar med følgende begreber: childhood, sexual abuse, survivors, treatment, randomized controled trial inden for de sidste 10 år. Endvidere inkluderede jeg en gennemgang af førnævnte meta-analyser.

I min gennemgang af litteraturen fandt jeg frem til, at der var fordele og ulemper ved gruppe- og individuel behandling. De fleste behandlingsprogrammer anvender enten individuel terapi (f.eks. Cloitre, Koenen, Cohen, & Han, 2002; McDonagh et al., 2005) eller gruppeterapi (f.eks. Lau & Kristensen, 2007). For at inkludere fordelene ved både individuel- og gruppeterapi valgte jeg Cognitive Processing Therapy for Sexual Abuse (CPT-SA) (Chard, Weaver, & Resick, 1997; Chard, 2005).

For at finde undersøgelser af specifikt udviklede behandlinger til senskader hos mænd efter seksuelle overgreb i barndommen, der ikke var RCT undersøgelser, men f.eks. var pilotundersøgelser, gennemgik jeg diverse videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Child Abuse Review, Child Sexual Abuse og interesseorganisationers hjemmesider (f. eks. MaleSurvivor.org, , 1in6.org  og Men & Healing), der har litteraturlister, registreringsbaser for undersøgelser (f.eks. ClinicalTrials.gov). Jeg fandt frem til to undersøgelser af behandlingsprogrammer. Det ene er et individuelt program af Romano & De Luca (2005) og det andet er et gruppeprogram af Hopton & Huta (2012).

Derefter satte jeg mig for at finde frem til hvilke symptomer, der er specifikke for mænd. En undersøgelse af Molnar et al. (2001) viste at mænd på nogle områder havde flere symptomer på nogle diagnoser i DSM-III-R. Jeg var interesseret i symptomer, der var eksklusive for mænd og en gennemgang af oversigtsartikler (f.eks. Dhaliwal, Gauzas, Antonowicz, & Ross, 1996) og casestudier (Lisak, 1995; Sigurdardottir, Halldorsdottir, & Bender, 2012) viste bl.a. at maskulinitetsproblematikker forekommer hyppigt.
Det næste spørgsmål var, hvordan behandler man maskulinitetsproblematikker. Lisak (1995), Kahn (2010) og Mejía (2005) m.fl. anbefaler feministisk terapi til mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og som har maskulinitetsproblematikker. Jeg har valgt at anvende et modulært design udviklet af Chorpita et al. (2005) til at implementere feministisk terapi for maskulinitetsproblemer i CTP-SA.